Planloven

Lovens hovedindhold

Hvad kan der klages til Naturklagenævnet over? § 58

Nævnets mulighed for at behandle klager over afgørelser efter planloven afhænger af hvilken type afgørelse der klages over.

A. (§ 58, stk. 1 nr. 1-3)

• Kommunalbestyrelsers landzoneafgørelser
• kommunalbestyrelsers afgørelser om ekspropriation
• Kommunalbestyrelsers tilladelse til påbegyndelse af et VVM-pligtigt anlæg.

Disse afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, uanset hvad der begrunder klagen og hvad der nærmere klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse såvel hvis den er i strid med gældende retsregler, som hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig.

B. (§ 58, stk. 1 nr. 4)

Ved Regionråds og kommunalbestyrelsers øvrige afgørelser efter planloven kan Naturklagenævnet kun behandle retlige spørgsmål. Hvis retsregler og retsprincipper er fulgt, har Naturklagenævnet i disse sager ikke mulighed for at behandle klager over andre spørgsmål og vil ikke kunne tage stilling til, om afgørelsen er hensigtsmæssig eller rimelig.

Retlige spørgsmål er bl.a.:

• Om planen er tilvejebragt i overensstemmelse med planlovens procedureregler
• om borgerinddragelse mv.
• om der er uoverensstemmelse mellem lokalplan, kommuneplan og regionplan
• om planloven, regionplanen, kommuneplanen og lokalplanen er fortolket korrekt
• om et byggeprojekt er lokalplanpligtigt
• om et anlæg forudsætter en VVM-vurdering
• om en dispensation fra en lokalplan er lovlig
• om almindelige forvaltningsretlige regler vedrørende habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt.

Eksempel 1: Der vedtages en lokalplan, der muliggør opførelse af et større byggeri. Naboen finder det urimeligt, at hans udsigtsforhold forringes ved byggeriet. Han finder endvidere planen uheldig ud fra trafikale og miljømæssige synspunkter.

Naturklagenævnet kan kun tage stilling til om planen er i strid med gældende regler. Nævnet har ikke herudover mulighed for at bedømme om byggeriet er rimeligt, set i forhold til naboen eller om det er hensigtsmæssigt ud fra de anførte trafikale og miljømæssige synspunkter.

Eksempel 2: Der ønskes opsat et sortglaseret tegltag i et område, hvor lokalplanen forbyder reflekterende tagmaterialer. Det afhænger af en fortolkning af planbestemmelsen, om taget er tilladt. Denne fortolkning er et retligt spørgsmål.

Hvis taget ikke falder ind under det tilladte efter lokalplanen, er det et retligt spørgsmål, om kommunen kan dispensere fra planen. Der kan ikke dispenseres, hvis det ansøgte er i strid med planens centrale bestemmelser, f.eks. om hvad et område må anvendes til. Der kan derimod normalt dispenseres fra bebyggelsesregulerende bestemmelser f.eks. om tagmaterialer. Spørgsmålet om, hvorvidt der bør gives dispensation kan ikke efterprøves af Naturklagenævnet. Nævnet kan således ikke tage stilling til, om taget er pænt eller om nabogener i form af lysreflektioner og nedsat ejendomsværdi er rimelige.

Hvem kan klage? § 59

• Miljøministeren
• enhver med retlig interesse i sagens udfald, herunder et nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker
• landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af
  - at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og
  - at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Hvordan klager man? § 60 

Bortset fra klage over landzoneafgørelser indgives alle klager skriftligt til Naturklagenævnet.

Klage over landzoneafgørelser indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Myndigheden videresender klagen til Naturklagenævnet sammen med den afgørelse der er klaget over og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Frist for at indgive klage § 60

Klage skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt (normalt dagen efter den er afsendt). Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen.

Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Virkning af at der klages § 60

Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse eller en ekspropriationsafgørelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes før klagen er afgjort, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Andre klager har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Naturklagenævnet kan ændre afgørelsen.

Indbringelse for domstolene § 62 

Naturklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter at Naturklagenævnets afgørelse er meddelt.

Uanset om der anlægges retssag er man forpligtet til at rette sig efter Naturklagenævnets afgørelse indtil domstolen måtte bestemme noget andet.

Naturklagenævnets behandling af klager

Nævnets sekretariat undersøger om klagen er rettidig og om den der klager er klageberettiget. Hvis disse formelle betingelser ikke er opfyldt, bliver klagen afvist. Er de opfyldt, sørger sekretariatet for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen.

Hvis der er væsentlige oplysninger i en sag, som klageren eller eventuelle andre parter ikke kender, vil sekretariatet informere disse for at få deres eventuelle bemærkninger til oplysningerne.

I nogle sager er det nødvendigt, at nævnet eller sekretariatet ser på det sted, som sagen handler om. Hvis det er tilfældet, bliver sagens parter orienteret om besigtigelsen og inviteret til at deltage.

Når en sag er afgjort, sender sekretariatet afgørelsen til klageren og andre, der skal underrettes.