Sommerhusloven
Lovens hovedindhold
Hvad kan der klages til Naturklagenævnet over? § 10e
Jf. Lov om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.)
-
Skov- og Naturstyrelsens afgørelser om erhvervelse, udlejning eller fremleje med henblik på anvendelse til andet end helårsbeboelse
-
amtsrådenes afgørelser om erhvervsmæssig udlejning eller fremleje af arealer til campering.
Hvem kan klage?
Hvordan klager man?
Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den afgørelse der er klaget over og det materiale der er indgået i sagens bedømmelse.
Frist for at indgive klage
Klage skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt (normalt dagen efter den er afsendt). Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen.
Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Virkning af at der klages
Hvis der klages rettidigt over en tilladelse, må tilladelsen ikke udnyttes før klagen er afgjort, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.
Naturklagenævnets behandling af klager
Nævnets sekretariat undersøger om klagen er rettidig, og om den der klager er klageberettiget. Hvis disse formelle betingelser ikke er opfyldt, bliver klagen afvist. Er de opfyldt, sørger sekretariatet for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen.
Hvis der er væsentlige oplysninger i en sag, som klageren eller eventuelle andre parter ikke kender, vil sekretariatet informere disse, for at få deres eventuelle bemærkninger til oplysningerne.
I nogle sager er det nødvendigt, at nævnet eller sekretariatet ser på det sted, som sagen handler om. Hvis det er tilfældet, bliver sagens parter orienteret om besigtigelsen og inviteret til at deltage.
Når en sag er afgjort, sender sekretariatet afgørelsen til klageren og andre, der skal underrettes.