Forside Forside
Alfabetisk oversigt Alfabetisk oversigt
Send til en ven Send til en ven
UdskrivUdskriv
 
 
Emner



Klageregler

Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Lovens hovedindhold

Hvad kan der klages til Naturklagenævnet over ? § 16

Som det fremgår af lovens § 16, kan myndighedens afgørelser efter loven påklages efter de regler herom, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet udarbejdes i henhold til.

  1. Klagemulighederne for planer efter planloven, det vil sige region- og kommuneplaner og tillæg hertil samt lokalplaner, følger planlovens regler således, at der kun kan klages over retlige spørgsmål.

Som eksempler på mulige retlige spørgsmål kan nævnes:

  • er der tale om en plan/et program, der er omfattet af lovens miljøvurderingspligt, jf. lovens bilag
  • er procedurereglerne overholdt
  • er indholdskravene til miljøvurderingen overholdt
  1. For planer og programmer udarbejdet efter andre af de love, der er omfattet af Naturklagenævnets kompetence gælder, at klagemulighederne følger klagereglerne i den pågældende lov. Dette indebærer, at der for nogle planer og programmer vil være fuld prøvelse, det vil sige, at der kan klages over såvel retlige som skønsmæssige forhold.

Frist for at indgive klage

Klage til Naturklagenævnet skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt (normalt dagen efter den er afsendt). Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen.

Den sidste klagedag slutter ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber på en søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Naturklagenævnets behandling af klager

Nævnets sekretariat undersøger, om klagen er rettidig og om den der klager, er klageberettiget. Hvis disse formelle betingelser ikke er opfyldt, bliver klagen afvist. Er de opfyldt, sørger sekretariatet for at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i sagen.

Hvis der er væsentlige oplysninger i en sag, som klageren eller eventuelle andre ikke kender, vil sekretariatet informere disse for at få deres eventuelle bemærkninger hertil.

Når en sag er afgjort, sender sekretariatet afgørelsen til klageren og andre, der skal underrettes.



Naturklagenævnet  - Rentemestervej 8  - 2400  København NV  - Tlf:  72541000  - Email: 
Til toppen